Logo Overskrift
 

Nyheder

> 21-04-2009
Hackere brød ind i jagerfly.
Computersystemerne med oplysninger om kampflyet Joint Strike Fighter, som også Danmark er interesseret i at købe, har flere gange haft ubudne gæster... læs mere her!

> 03-04-2009
E–boks blev kåret til Danmarks bedste e–handelsvirksomhed... læs mere her!

> 22-01-2009 kl. 14:35
Der er i øjeblikket en ny virus i omløb som forsøger at franarre inficerede brugere deres kort og netbank oplysninger. læs mere her!

> 29-10-2008 kl. 09:03
Internationale betalingskort giver pengene igen...læs mere her!

> 27-02-2008 kl. 20:18
Telmore er blevet tildelt Webchamp-prisen for "Danmarks bedste E-handel". læs mere her!

 

Sterling-konkurs rammer tusindvis af rejsende

29-10-2008
Lavprisselskabet Sterling Airlines er gået konkurs. Op mod 40.000 bliver ramt.
-  I de seneste uger har Sterlings ledelse, bestyrelse og hovedaktionær kæmpet for at holde selskabet flydende. Desværre forgæves, og vi har derfor besluttet at indgive konkursbegæring senere i dag, skriver Sterling på deres hjemmeside.

Kunder som har bestilt og købt deres billetter direkte på Sterlings hjemmeside mister pengene. Og rejsende, der allerede er i udlandet, skal selv betale for at komme hjem.

Kunder hos Sterling, der kun har købt en flybillet, og ikke en pakkerejse, er ikke dækket af rejsegarantifonden i forbindelse med konkursen.

Flere selskaber vil nu prøve at hjælpe de strandede Sterling-passagerer.

Det gælder blandt andet SAS og Star Tour.
 
 - Hvor vi overhovedet kan, vil vi hjælpe strandede Sterling kunder hjem. Star Tour har flyvninger til en række af de destinationer,
Sterling fløj til, og strandede kunder kan gratis komme med os hjem til Danmark på de tomme sæder, vi måtte have, siger Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

SAS tilbyder de kunder, som er strandet i udlandet og skal til København, at de i næste 48 timer kan henvende sig til SAS.

- Hvis vi har ledige sæder på de destinationer, hvor Sterling også flyver, så tager vi dem selvfølgelig dem med hjem, selv om de har en Sterling-billet, siger Susanne Larsen, administrerende direktør i SAS Danmark, til Ritzau.

Råd fra Finansrådet
I forbindelse med Sterling Airways konkurs efterspørger mange kortholdere et overblik over, hvilke muligheder de har for at få dækket et eventuelt tab. Her er en orientering fra Finansrådet:

Køb af pakkerejser
Hvis man har købt en pakkerejse, skal man rette henvendelse til Rejsegarantifonden.

Køb af flybilletter direkte hos Sterling Airways


Internationale kort
Har du købt en flybillet med et internationalt betalingskort (MasterCard, Ma-estro, Visa Electron, American Express) direkte hos Sterling Airways, kan du gøre indsigelse via din bank. Herefter vil banken søge at få dækket korthol-ders tab.

Kortholder har, jf. de internationale kortselskabers regler, gode muligheder for at få tilbageført sin betaling for en forudbetalt billet, hvor rejsen er ble-vet aflyst som følge af Sterlings konkurs.

Dankort og Visa/Dankort
Har du betalt billetten med Dankort eller Visa/Dankort, vil betalingen være sidestillet med, at du har betalt kontant. Dermed er der ingen muligheder for at gøre indsigelse i din bank. Du må i stedet gøre dit krav gældende i konkursboet.

Køb af flybilletter hos andre end Sterling Airways

Hvis du har købt flybilletten via andre end Sterling Airways, skal du rette henvendelse der, hvor du har købt billetten.

Citeret direkte fra tv2.

Jørlunde Maskinforretning

 

Carlsbergvej 34 3400 Hillerød sikkerehandel@gmail.com Tlf: 12345678